Elevopgaver til Ytringsfrihed versus sex og moral

AFSNIT 1: Forbudt erotik 1799 – 1920

1. Forbudt materiale
Statsmagten har op gennem tiden med større eller mindre nidkærhed grebet ind over for skrifter og billeder, som myndighederne skønnede var anstødelige, krænkende eller på anden måde udfordrede samfundsmoralen. Tekster og billeder blev betegnet som ”utugtige” og ”usædelige”, hvis man skønnede dem umoralske og dermed samfundsnedbrydende. Fra 1866 bliver det forbudt at sælge og distribuere utugtige skrifter og billeder.

  • Er der faste regler for, hvad der er utugtig materiale – og hvad der ikke er?
  • Er der forskel på, om materialet indgår i videnskabelige værker?
  • Er der særlige regler for kunstværker?

2. Herman Bang og ”Håbløse Slægter”
Efter oprettelsen af sædelighedspolitiet i 1863 begynder myndighederne at slå hårdt ned overfor utugtige bøger. En af de mest kendte sager er sagen mod Herman Bang, der kommer i politiets søgelys, efter han i 1880 har udgiver sin debutroman “Håbløse Slægter”.  

  • Beskriv sagen mod Herman Bang.

Herman Bang var homoseksuel. Dengang blev homoseksualitet opfattet som en farlig afvigelse, der var samfundsnedbrydende. Homoseksualitet var derfor forbudt.

  • Undersøg om, om tidens syn på homoseksualitet har betydning for sagen mod Herman Bang og konfiskationen af hans debutroman.

I 1880erne raser den store sædelighedsfejde i de nordiske lande i kølvandet på det moderne gennembrud i litteratur og tænkning. Sædelighedsfejden sætter fokus på samfundets seksualmoral, frisind og dobbeltmoral. Litteraten Georg Brandes er involveret.

  • Beskriv sædelighedsfejden.
  • Hvordan vurderer Brandes Herman Bangs debutroman?

3. Franske postkort, erotiske kunstfotos og Vigilia
Erotiske billeder og pikante postkort er eftertragtede varer, der sælges under disken i kiosker og hos cigarhandlere. I 1880erne begynder de såkaldte ”franske postkort” – masseproducerede fotografier af let- eller ikke-påklædte kvinder - at vinde indpas i Danmark.

  • Hvordan forsøger producenterne at omgå lovgivningen?
  • Hvad stiller politiet op med denne form for nøgenhed?

I 1902 oprettes en ny afdeling i Københavns Politi, også kendt som ”Pornoafdelingen”.

  • Hvordan påvirker det opsøgningen af ”utugtigt” materiale?
  • Og hvordan systematiserer politiet de konfiskerede materialer?

Ordensmagten får hjælp af en privat forening Vigilia (der betyder "vagtposten").

  • Hvordan supplerer og hjælper foreningens frivillige sædelighedspolitiet? 
  • Hvilken rolle spiller foreningen for sagerne mod kunstfotograferne Emil Ebbensen og Mary Willumsen?

 

AFSNIT 2: Mellemkrigstidens kulturkamp

1. De svingende 20ere og Josephine Baker
Den verdensberømte Josephine Baker gæster København i 1928. Josephine Baker er blevet internationalt berømt med et nummer, hvor hun danser med bare bryster kun iført et bananskørt. Forud for Bakers optræden i Frede Skaarup sommershow på Dagmarteatret, appellerer en præst fra foreningen Vigilia offentligt til teaterdirektør Skårup om at aflyse denne “sidste europæiske Sensation på Liderlighedens Område”, og han klager til politidirektøren.

  • Får præsten medhold hos politidirektøren?
  • Hvordan vurderer politidirektøren Bakers show?

De fleste danskere kender kun til Josephine Baker fra medierne.

  • Hvorfor er danskerne så forargede over “negermusik” og Josephine Baker?
  • Hvordan oplever den kulturradikale Poul Henningsen Josephine Bakers optræden?

2. Krisen kradser – økonomisk lavkonjunktur
I kølvandet på Wall Street-krakket i 1929 og den efterfølgende økonomiske krise i USA og Europa bliver udsatte samfundsgrupper endnu mere sårbare. Begrebet ”racehygiejne” vinder for alvor frem.

  • Får krisen betydning for samfundsmoralen?
  • Er der tale om moralsk oprustning?

3. Steincke og straffeloven
Justitsminister K. K. Steincke, der er en varm fortale for racehygiejne, går forrest i kampen mod degeneration og pornografi.

  • Opfatter Steincke pornoen som et udtryk for moralsk degeneration?
  • Skærper han straffen for produktion og salg af pornografisk materiale?

4. Friluftsliv, kropsdyrkelse og naturistblade
Fra slutningen af 30erne tager dyrkelsen af kroppen for alvor fart. Mens gymnastikbevægelserne får stor opmærksomhed gennem parader og gymnastikopvisninger, hvor gymnaster i trikot-outfit gennemfører øvelser med militærisk præcision, dukker flere og flere nudister op på de danske strande - og i tidens populære naturistmagasiner.

  • Hvordan vurderer ordensmagten illustrerede naturistmagasiner som fx “Sol og Sundhed”?
  • Afspejler magasinerne en sund interesse for kroppen og naturlighed? Eller er der tale om ”spekulation i sanselighed”?

5. Kunst eller pornografi? Sagen mod Freddie, 1
”Er Freddie kunstner eller pornograf?” spørger Ekstrabladets spiseseddel d. 27. juli 1937.

  • Hvorfor er Freddie havnet på avisernes forsider?
  • Hvad er baggrunden for, at kunstneren sigtes for overtrædelse af pornografiparagraffen?
  • Hvorfor beslaglægger politiet flere af Freddies værker – bl.a. skulpturen ”Sexparalyseappeal”? 
  • Hvilket ry får Freddie i folkemunde?
  • Har Freddies udtalte aversion mod nazismen betydning for sagen?

6. 30ernes kulturkamp

  • Beskriv hvordan den frisindede kulturelite - med arkitekten, filminstruktøren og samfundsrevseren Poul Henningsen i spidsen - kæmper for frisind og fri seksualmoral, og hvordan det vækker modstand i borgerlige og især indremissionske kredse. 

 

AFSNIT 3: Pornoens frigivelse 1960erne og 1970erne

1. Frisind og seksuel frigørelse
P-pillen bliver introduceret i 1966. 68-generationen sætter fokus på kroppen og seksualiteten.

  • Er ungdomsoprørets antiautoritære holdninger med til præge opfattelsen af porno?
  • Ændrer danskerne syn på pornografi i takt med velfærdssamfundets fremvækst?

2. Sagen mod Wilhelm Freddie, 2
Debatten om Wilhelm Freddies kunst er pornografisk dukker op igen i begyndelsen af1960erne.

  • Hvad er begrundelsen for den ny tiltale mod Freddie?
  • Hvordan falder sagen ud denne gang?
  • Er sagen med til at sætte fokus på pornografilovgivningen som utidssvarende?

3. Pornoens frigivelse
I 1967 frigiver Folketinget skriftpornoen, og i 1969 ophæver et bredt flertal i Folketinget forbuddet mod billedpornografi. Det er den konservative justitsminister i den borgerlige VKR-regering, Knud Thestrup, der står bag frigivelsen af billedpornografien. Han havde ellers været meget imod frigivelsen af skriftpornoen i 1967, ligesom de borgerlige traditionelt har bekæmpet fremstilling, salg og formidling af pornografisk materiale.

  • Hvorfor skifter justitsminister Knud Thestrup holdning og går ind for frigivelse af billedpornografi?
  • Hvilket ry får Danmark i udlandet? 
  • Tiltrækker den fri porno turisterne?

Efter billedpornografiens frigivelse får den danske filmindustri frie tøjler til at producere pornofilm. Der er et marked for både hard core pornofilm og de blødere sengekantsfilm.

Filmcensuren er blevet indført i 1913, efter de større provinsbyer har fået en biograf.

Censurens hovedopgave var at forhindre, at svage sociale grupper og unge bliver negativt påvirket af kriminalitet og seksualitet.

  • Hvilken betydning får billedpornografiens frigivelse for filmcensuren?

 

AFSNIT 4: Nøgenhed på internettet

1. Digitale giganter
Ytringsfriheden er i dag under pres fra nye sider. Techgiganter som Facebook og Google startede som idealistiske studenterforetagende, der ville fremme oplysning, vidensdeling og den fri debat. De har udviklet sig til kommercielle virksomheder, der finansierer gratisydelserne til deres mange brugere gennem annoncesalg.

  • Diskutér, hvordan techgiganternes forretningsmodel påvirker vidensdeling og fri meningsudveksling på nettet.

2. De sociale mediers fælleskabsregler og fjernelsesmaskineriet
De sociale medier som Facebook og Twitter har en række retningsgivende regler - de såkaldte ”community rules”.  

  • Hvorfor har techgiganterne egne regelsæt for, hvad brugerne må skrive om, og hvilke billeder brugerne må lægge op?
  • Hvordan forholder Facebook sig til nøgenhed?
  • Er der særlige regler for såkaldt ”pornografisk nøgenhed og seksuel aktivitet”?  
  • Hvordan fjerner Facebook tekster og billeder, som Facebook opfatter som krænkende og moralsk stødende?
  • Hvordan opfanger Facebook stødende tekster og billeder?
  • Hvilke redskaber og procedurer anvendes?
  • Hvad betyder algoritmisk fjernelse?
  • Er andre brugere også med til af få indhold fjernet?

3. ”Forbudte billeder”
Bogen ”De forbudte billeder” handler om pornografiens historie fra forbud til billedpornoens frigivelse og er rigt illustreret med billeder fra Politimuseets arkiv.

  • Hvordan har Facebook grebet ind overfor forlaget Lindhardt & Ringhof i forbindelse med forlagets markedsføring af bogen på Facebook og Instagram?

4. Udstillingen ”Art & Porn”
Tilsvarende har Kunsthallen Charlottenborg 2019 – 2020 været udsat for Facebook’s boykot i forbindelse med udstillingen ”Art & Porn”. Facebook tolerer ikke ord som ”porno” og ”samleje”, og lukkede derfor Kunsthal Charlottenborgs annoncekonto.

  • Hvilken betydning havde det for Kunsthallens markedsføring af sine udstillinger og for Kunsthallens kommunikation med sine brugere?
  • Diskuter om Facebooks boykot er et indgreb mod det danske frisind?

5. LGBT
Copenhagen Pride  har siden 1996 afholdt en LGBT-festival, der fejrer seksuel forskellighed. 

  • Hvad står LGBT for?
  • Hvornår fik de homoseksuelle deres egen interesseorganisation? 
  • Undersøg, hvordan interesseorganisationen startede, hvilke målsætninger organisationen havde dengang – og i dag.
  • Undersøg, hvad Copenhagen Pride står for og diskuter, hvor langt det danske frisind over for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner rækker. 
  • Hvordan adskiller forholdene for de seksuelle minoriteter i Danmark i forhold til Putins autoritære homoforskrækkede Rusland og østeuropæiske lande som Orbans rigide Ungarn?
  • Diskuter om danske medier primært har fokus på forholdene i udlandet frem for krænkelser af  danske seksuelle mindretal rettigheder.
  • Udøver techgiganter som fx YouTube censur mod de seksuelle minoriteter? 

6. Techgiganterne og ytringsfrihed
Facebook og Google står for mere end 60 % af hele den danske annonceomsætning på internettet. Diskutér om techgiganterne i dag en position, hvor de kan bestemme reglerne for den offentlige samtale og adgangen til information.

  • Er danske brugere underlagte amerikanske standarder, som ikke er transparente og som brugeren ikke kan klage over?
  • Er brugerne ved at miste den fundamentale rettighed til frit at søge information og udtrykke sin uden indblanding?
  • Er ytringsfriheden i dag sat under pres af udenlandske, private firmaer som Facebook og Google – og ikke som tidligere af statslige autoriteter?