Elevopgaver til Ytringsfrihed og religion

AFSNIT 1: Religiøs ensretning 1536 – 1683

1. Bogtrykkunsten
Johann Gutenberg opfinder bogtrykkunsten o. 1450. Det betyder, at man begynder at kunne masseproducere bøger og mindre skrifter.

• Hvilken betydning får den ny teknologi for reformationen i Danmark?

2. Reformationen 1536
I årene før reformationen hærger religiøse opstande og en blodig borgerkrig landet. Inspireret af den tyske munk, Martin Luther, ønsker danske reformatorer at redde kirken fra det forfald, katolicismen har ført med sig. Opgaven er at reformere – dvs. genskabe – den ”sande” kirke. Christian 3. går sejrrigt ud af borgerkrigen og gennemfører i 1536 den luthersk-protestantiske  reformation.

• Hvilke konsekvenser får reformationen for forholdet mellem staten og kirken?

3. Censur
Kort efter reformationens indførelse bliver der indført censur. Det betyder, at alle udgivelser skal forhåndsgodkendes.

• Hvad var hovedformålet med at indføre censur? Hvem varetager censuren?

4. Ensretning
Lige efter Reformationen er den vigtigste opgave for Christian 3. og hans styre at få befolkningen til at bakke op bag den lutherske statskirke.

• Hvilke midler tages i brug for at omvende befolkningen til den ”sande” tro og blive loyale undersåtter?
• Hvilken betydning får kirkens udsmykning?
• Beskriv, hvordan og i hvilken udstrækning det lykkes for stat og kirke at ensrette befolkningen v.hj.a. indoktrinering.

5. Enevælden og statsapparatets magtmidler
Reformationens strenge religiøse enhedsstat kulminerer med indførelsen af enevælden i 1660.

Kongen får status som Guds repræsentant på jord, og hans vigtigste opgave er ifølge Kongeloven fra 1665 at opretholde den sande tro og bekæmpe kættere og blasfemikere – dvs. gudsbespottere.

Danske Lov fra 1683 opsamler og strammer mange af de bestemmelser, der var udstedt siden reformationen 150 år tidligere. Danske Lov udstikker de praktiske retningslinjer for, hvordan censuren skal effektueres, og hvordan overtrædelse af loven skal straffes. 

Hvilke forbrydelser er ifølge Danske Lov den alvorligste? Og hvilke straffe foreskriver loven?

• Kontrol med ytringer og skrifter er en krævende opgave. Har statsapparatet haft magtmidler til at kontrollere og kunne straffe lovovertræderne?

 

AFSNIT 2: Holberg, oplysning og religiøs tolerance 1700 – 1754

1. Holberg og oplysningsfilosofien
Ludvig Holberg er en af oplysningstidens intellektuelle kosmopolitter. Som ung foretager han flere rejser rundt i Europa og opholder sig bl.a. i Oxford, Paris og Rom. Her møder han oplysningsfilosofiens tanker om den sunde fornuft og religiøs tolerance.

• Hvordan påvirker det Holberg som forfatter?

2. Holbergs skuespil og pietismen
Holberg mestrer flere af tidens populære genrer. Han har et klart blik for det komiske i den verden, han beskriver. Op gennem 1720erne skriver han en række komedier, der opføres på det nye, første offentlige skuespilhus i Danmark, Komediehuset i Lille Grønnegade.

• Hvilke typer gør Holberg grin med i sine komedier?

Teatret i Lille Grønnegade brænder under Københavns Brand 1728. I disse år vinder pietismen stadig mere indpas.

3. Niels Klims underjordiske rejse
I 1741 udkommer Holbergs roman ”Niels Klims underjordiske rejse”. Romanen handler om den unge Niels Klims oplevelser, da han under udforskningen af en bundløs hule i Bergens omegn, uforvarende falder ned i jordens indre. Holberg gør her brug af en af tidens populære litterære genrer – den fantastiske rejseroman. 

• Hvordan bruger Holberg en fiktiv rejsebeskrivelse til at formidle sine budskaber? 

• Er Klim en pålidelig fortæller? 
• Hvad opnår Holberg ved at lade læseren opleve det fremmedartede og det anderledes i de ny verdener gennem Niels Klims briller? 
• Et af den fantastiske rejseromans virkemidler er satire. Hvordan bruger Holberg satiren? 
• Hvordan kommer Holbergs syn på religion og censur til udtryk i romanen? 

4. Holbergs sene forfatterskab
I Holbergs sene forfatterskab er religion, censur og religiøs tolerance centrale emner.

• Hvad er hans budskab ?
• Er Holberg generelt imod censur?
• Bliver Holberg selv underlagt censur?

5. Holbergs aktualitet

• Har Holbergs tanker om religiøs tolerance og censur aktuel relevans?

 

AFSNIT 3: Grundtvig om religions- og trosfrihed 1825 - 1849

1. Grundtvig som ung
N.F.S. Grundtvig kommer fra en præstefamilie. Som ung stræber han efter at få en akademisk karriere. Han begynder allerede som ung at skrive faglitteratur, digte og salmer.  

• Hvad mener den unge Grundtvig om censur?

2. Kirkens Genmæle
I 1825 udgiver Grundtvig skriftet ”Kirkens Genmæle”.

• Hvad er baggrunden for Grundvigs skrift?
• Hvem er hans skrift rettet mod?
• Hvordan ser Grundtvig på tidens rationalistiske den herskende retning inden for statskirken.

Inden Grundtvig skriver ”Kirkens Genmæle” har han fået en ny opfattelse af kirke og religion.

• Hvilken ”mageløs” opdagelse har Grundtvig gjort?
• Er Grundtvig tilhænger eller modstander af tidens rationalistiske bibeludlægning
• Hvilke konsekvenser får ”Kirkens Genmæle” for Grundtvig?
• Hvorfor siger han op som præst ved Vor Frelser Kirke på Christianshavn?

3. Censur
Grundtvig bliver dømt til livsvarig censur efter at have tabt sagen mod H.N. Clausen.

• Ændrer Grundtvig nu holdning til trykkefrihed og censur?
• Hvad medfører dommen helt konkret for Grundtvig?
• Påvirker den ydmygende gang ned til Københavns politi for at få gennemlæst og godkendt sine skrifter hans skrivelyst?

4. Grundtvig i England
Grundtvig tager på tre rejser til England 1829 – 1831.

• Bliver han inspireret af de engelske frihedstanker om censur og foreningsfrihed?
• Hvilken betydning får rejserne for hans tanker om folkeoplysning?

5. Religionsfrihed
Hjemme i Danmark arbejder Grundtvig videre med sine kirkepolitiske idéer om religionsfrihed.

• Hvad forstår Grundtvig ved religionsfrihed?
• Hvordan opfatter han Martin Luthers tanker om tvang og tro?

6. Trykkefrihed
I 1832 udgiver Grundtvig ”Nordens Mytologi”, hvor gør sig til talsmand for trykkefrihed.  

I bogens fortale skriver han, at der skal være frihed for Loke såvel som for Thor.  

• Hvad betyder det?
• Hvor vidtrækkende skal trykkefriheden ifølge Grundtvig være?

7. Grundtvig som politiker
I 1848 bliver Grundtvig medlem af Den Grundlovgivende Forsamling, der skal udforme Danmarks første frie forfatning. Her arbejder Grundtvig for to af sine mærkesager: ytringsfrihed og religionsfrihed. For Grundvig handler det om frihed og ikke lighed.

• Kommer Grundtvig igennem med sine forslag om ubegrænset ytrings- og religionsfrihed?

8. Grundtvigs aktualitet

• Diskutér om Grundtvigs syn på ytrings- og religionsfrihed har aktuel relevans.

Grundtvig har inspireret mange og inspirerer stadig flere. F.eks. har det danske rockband Nephews turneret med nummeret ”New Years Morning”, der er en oversættelse af nogle få af versene fra Grundtvigs store, selvbiografiske digt ”Nyaars- Morgen” fra 1824. Lyt til Nephews’ nummer, og sammenlign den ny tekst med Grundtvigs digt (dele af vers 39, vers 41 og 174 og delvis vers 312).

 

AFSNIT 4: Blasfemi og religionskritik 1930 – 2019

1. Blasfemi
Blasfemi - d.v.s gudsbespottelse - har forekommet til alle tider. Verdens første blasfemiske tegning bliver fundet under udgravningen af Palatinerhøjen i Rom. Det er en graffiti-tegning, der stammer fra det andet århundrede tegnet af en romersk soldat. Tegningen viser den korsfæstede Jesus med et æselhoved. Se: https://videnskab.dk/kultur-samfund/blev-jesus-naglet-til-korset#&gid=6&pid=1

• Diskutér hvorfor det er en blasfemisk tegning.

2. Blasfemiparagraffen i Danmark
Der er en lang tradition for straffe blasfemi også her i landet. Danske Lov fra 1683 stadfæster blasfemiparagraffen med voldsomme straffe for overtrædelser af blasfemiparagraffen. Da religionstvangen ophæves i 1849, mildnes synet på blasfemi gradvist.

• Hvilke overvejelser gør de politiske partier sig om blasfemiparagraffens anvendelighed i forbindelse med revisionen af straffeloven 1930?
• Hvad er baggrunden for at blasfemiparagraffen bliver brugt i 1938? Og hvem bliver dømt?

3. Jens Jørgen Thorsen
Multikunstneren Jens Jørgen Thorsen bruger bevidst provokatorisk blasfemi som kunstnerisk virkemiddel. Jens Jørgen Thorsen forsøger i 1970erne producere en spillefilm om Jesus’ sexliv.

• Diskutér, hvorfor det aldrig lykkedes for Thorsen at realisere sin oprindelige Jesus-film, og hvorfor Thorsen aldrig har fået en dom for blasfemi.

4. Rushdie-affæren
Da forfatteren Salman Rushdie udgiver romanen ”De sataniske vers” i 1988, udløser det et ramaskrig blandt troende muslimer verden over.

• Hvilke konsekvenser får udgivelsen for Rusdie?
• Og hvilke konsekvenser får det for bogens udgivere, oversættere og boghandlere verden over – også i Danmark?
• Hvordan påvirker det den offentlige debat?

Citat af Salman Rushdie: ”Den største fare ved den tiltagende trussel er, at gode mennesker begår intellektuelt selvmord og kalder det fred. Gode mennesker giver efter for frygten og kalder det respekt.”

• Diskutér citatet og dets relevans.

5. Muhammedtegningerne:
Flemming Rose stod som kulturredaktør på Jyllands-Posten bag offentliggørelsen af 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed i 2005. Det udløste international furore, der udviklede sig til Muhammed-krisen. Flemming Rose blev senere fyret fra Jyllandsposten, da Rose ikke ville acceptere, at  bladets chefredaktør vægtede medarbejdernes sikkerhed højere end fuld pressefrihed.

• Hvilke konsekvenser fik offentliggørelsen af tegningerne for bladtegnerne? Hvilke konsekvenser fik Muhammedkrisen for dansk økonomi?

Ved udgivelsen af sin bog ”De besatte” skriver Rose i en kronik (Berl. Tidende 2016):

”Med hvilken ret kan medierne gøre krav på rollen som den fjerde statsmagt, hvis de ikke selv lever op til det, som de prædiker på lederplads og ved festlige lejligheder. (…) Medierne er en betroet magt, og derfor er det afgørende for deres troværdighed, at de evner at se på sig selv med kritiske øjne”.

• Diskuter Roses statement og vurder Roses krav til pressen om at leve op til de publicistiske idealer om en fri og uafhængig presse.

6. Blasfemiparagraffens ophævelse i 2017
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2017 at afskaffe blasfemiparagraffen.

• Hvorfor blev paragraffen afskaffet?
• Hvilket parti stemte ikke for afskaffelsen /stemte imod?

Efter afskaffelsen af straffelovens paragraf 140 er der på ny opstået debat om blasfemiparagraffen og om det hensigtsmæssige i at afskaffe den.

• Hvorfor er blasfemi atter kommet i mediernes søgelys?
• Og hvorfor er debatten om paragraffens afskaffelse genopblusset?

7. Racismeparagraffen
Straffelovens racismeparagraf indskrænker ytringsfriheden. Paragraffen blev indført i slutningen af 1930erne som en reaktion mod antisemitiske strømninger fra Nazityskland. Ligesom blasfemiparagraffen har racismeparagraffen været til debat de seneste år.

• Beskriv baggrunden paragraffens indførelse i slutningen af 1930erne.
• Diskuter, hvorfor der i dag er nogle, der mener at paragraffen skal opretholdes, mens andremener, at den bør afskaffes.
• Diskuter, hvordan menneskerettighedsbevægelsen ”Black Lives Matter” har påvirket debatten.

Ifølge paragraffen kan ”den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.

• Kriminaliserer racismeparagraffen andet end racistiske ytringer?