Samarbejdet i en international besætning

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve' det! De to skoleskibselever ser meget ens ud. Eleven til venstre kommer fra Irland, taler engelsk og har en i mastergrad i It. Eleven til højre er dansker og kommer direkte fra gymnasiet.

Danske søfolk i international fart arbejder næsten altid i internationale besætninger. Eksempelvis er kaptajn og maskinmester danskere, styrmændene fra Polen, Rusland, Indien eller Bangladesh, og skibsassistenterne er fra Philippinerne eller et afrikansk land. 

Et af de tydeligste steder, hvor forskellene kommer frem, er i messen, som er søfolkenes kantine. Her er der en grundstamme af international mad, men hovmesteren laver tit forskellig mad til de forskellige nationaliteter.

Hvor man tilbage i tiden så, at messen var delt i en særskilt messe for officerer og en anden for menige søfolk, er situationen i dag en anden. Nu ser man enten en fælles messe eller en opdelt messe, hvor danske søfolk sidder for sig selv og udenlandske for sig selv. 

Også de fælles beskæftigelser i fritiden har ændret karakter. Dette skyldes pc, video, DVD'er og internettet. Derfor er det sociale sammenhold under pres, og et skib er blevet en mere almindelig arbejdsplads, hvor man passer sit arbejde og derefter går hver til sit. 

Mange søfolk har på grund af deres verdensomspændende arbejdsplads en stor interesse for andre kulturer end dansk. Man kan også vende det om og sige, at hvis man ikke interesserer sig for andre kulturer, er søfarten et meget lidt interessant sted at arbejde.