Virkeligheden er samfundsskabt, teori

Gennem tøjvalg, talemåder og emnevalg viser vi, hvordan vi ønsker at blive opfattet af andre.
Ved at indgå i en sammenhæng med andre mennesker, opstår der en gruppeidentitet, hvor man kan spejle sig i de andres holdninger, fremtræden, normer og værdier.

De første år i vores liv er det tidspunkt, hvor vi mest af alt bliver formet i vores normer, værdier, etik, moral. Og alt hvad der har med at gøre i forhold til vores vurderinger af, hvad der er rigtigt eller forkert. Nu er det ikke et sæt af normer, som vi umiddelbart kan overføre til andre kulturer, da de er forskellige. At blive bevidst om, hvilke forudsætninger for forståelse, vi tager med i vores kommunikation med andre kulturer, er derfor en nødvendig disciplin. Uden denne viden som ballast bliver vores holdninger og mødet med andre kulturer præget af kulturblindhed - eller sagt med en mere faglig term: 

I dag bestemmes vores kultur meget af bevidste valg. Vi nedarver ikke på samme måde vores forældres værdi- og normgrundlag som tidligere. Gennem medier som Facebook og gennem vores tøjvalg, valg af omgangkreds osv. konstruerer vi det billede, som vi ønsker at andre har af os. Det er det socialkonstruktivistiske billede. 

 

Etnocentrisme

Hvis man ikke behersker at reflektere over sine egne former og forudsætninger i kommunikationen med andre kulturer, siger man, at man udøver etnocentrisme. Ordet har to rødder: Etnos er græsk og betyder folk, centrisme er afledt af latin og betyder centrum, altså centrering omkring sin egen kultur og - kan man tilføje - dens normer og værdier. I en etnocentristisk tilgang vil andre kulturer være underlegne i forhold til iagttagerens egen kultur. Med andre ord: Etnocentriske er at bruge sin egen målestok til at vurdere andre mennesker og den kultur, de indgår i.

 

Litteratur:

Den samfundsskabte virkelighed, Peter Berger og Thomas Luckman 1972 (mange udgivelser).
Hvad går vi ud fra? - om forudsætninger i sprog og handling, Peter Harder og Arne Poulsen, Gyldendal 1980.