Elevopgaver

Afsnit I:  Start, ekspansion og konsolidering 1866 - 1900

1. C.F. Tietgen

Tietgen var den førende finans- og industrimand i sidste halvdel af 1800-tallet.

Undersøg hvilke virksomheder C. F. Tietgen har etableret og stået i spidsen for, og diskuter hans betydning for industrialismens fremvækst i Danmark.

Tietgen var direktør i Danmarks største bank, Privatbanken, som han udviklede til en investeringsbank. Det betød, at banken etablerede og investerede aktiekapital i nye virksomheder, deltog i virksomhedernes bestyrelse og fulgte nøje med i driften af virksomhederne.

Undersøg, hvilken betydning det fik for hans arbejde i DFDS. 

 

2. Dampskibe

Dampskibe vinder frem i 1860erne og udkonkurrerer i løbet af de næste årtier handelsflådens sejlskibe.

Diskuter fordele og ulemper ved dampeskibe i forhold til sejlskibe.

 

3. Sejlruter

DFDS sejler med passagerer og stykgods i linjefart.

Sejler DFDS både på udenrigs- og indenrigsruter?

Hvordan opnår DFDS nærmest monopol på sejlads mellem København og danske provinsbyer?

 

4.  Esbjerg havn

I 1866 besluttede den danske rigsdag, at der skulle anlægges en havn på den jyske vestkyst nær det gamle søfartscenter på Fanø.

Hvad var begrundelsen for at anlægge Esbjerg havn?

Hvilken betydning får Esbjerg havn for DFDS?

 

5. Arbejdsforhold og organisering

Søfolk ombord i DFDS’ skibe og havnearbejderne, der lastede og lossede skibene arbejdede under hårde arbejdsforhold. I 1890 strejkede søfolk, mens havnearbejderne gik i sympatistrejke. DFDS’s svar var at black-liste de strejkende.

Undersøg, hvornår danske søfolk bliver organiseret i en fagforening.

Undersøg, om de faglige kampe mellem redernes og søfolkenes fagforening omkring århundredeskiftet førte til bedre arbejdsforhold.

 

Afsnit II: Under krise og krig 1900 - 1945

1. Dieselskibe

I 1912 søsætter rederiet ØK (Det Østasiatiske Kompagni) verdens første, oceangående dieselskib ”Selandia”.

Hvorfor sejler DFDS fortrinsvis med dampskibe frem for dieselskibe i mellemkrigsårene?

 

2. Emigrantfarten

Hvornår begynder DFDS at fragte skandinaviske udvandrere til USA?

Hvad er baggrunden for, at emigrantfarten ophører?

Diskuter baggrunden emigrantfarten ud fra artiklen ”Dansk udvandring til USA”,

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-udvandring-til-usa-1820-1930/

 

3.  DFDS under de to verdenskrige

Danmark var neutral under Første Verdenskrig.

Undersøg, hvordan den den danske neutralitet påvirkede landets udenrigshandel og skibsfart ud fra artiklen: ”På kanten af krig. Danmark under Første Verdenskrig”, https://danmark1914-18.dk .

Danmark blev besat af Nazi-Tyskland 9. april 1940. Læs artiklen ”I krigens skygge”: https://mfs.dk/ms-videnscenter/i-dybden/dybden-krigens-skygge/.

Hvilke konsekvenser fik det for de danske rederier? 

Hvor mange skibe mistede DFDS under Anden Verdenskrig?

 

4. Søfolk under krig og krise

Søens folk var særligt udsatte under krig og krise. Massearbejdsløshed florerede i kølvandet på mellemkrigstidens økonomiske nedture. Risiko for skibsforlis efter bombeangreb og minesprængninger var arbejdsvilkår.

Læs artiklen ”I krigens skygge”: https://mfs.dk/ms-videnscenter/i-dybden/dybden-krigens-skygge/, og indkreds de fysiske og psykiske omkostninger ved at sejle som krigssejler.

Hvor mange af  søfolk på DFDS-skibe mistede livet?

 

Afsnit III: På vej mod velfærds- og forbrugersamfundet 1945 - 2020

1. Containerrevolutionen

I 1970erne vandt den store, standardiserede container for alvor indpas inden for skibsfarten.

Hvem udviklede det moderne containersystem?

Hvornår DFDS begyndte at fragte stykgods i kasser designet til DFDS?

Beskriv DFDS’ ”dør-til-dør-service”.

Undersøg, hvorfor ikke fortsætter DFDS med at fragte stykgods i egne DFDS-kasser.

 

2. Mekanisering, rationalisering og automatisering

Godsbehandlingen blev stadig mere mekaniseret og automatiseret efter 1980erne. Lastning og losning med gaffeltrucks, kæmpekraner og containere tog nu langt kortere tid, og skibene lå derfor ikke så længe i havn.

Rederierne sparede tid og dermed penge, men hvilke konsekvenser fik containeriseringen, mekaniseringen og automatiseringen for havnearbejderne?

 

3.  Indenrigsfarten

DFDS lukker de sidste indenrigsruter med passagerer i 1970 og året efter indenrigsruter med stykgods.

Hvad er baggrunden for DFDS’ nedlukning af indenrigsruterne?

 

4.  Esbjerg – Harwich

DFDS bliver også nødt til at tilpasse sine udenrigsruter i forhold til efterspørgslen.1 2014 er ”Sirena Seaways”, den sidste DFDSfærge, der fragter passagerer fra Esbjerg til Harwich i England.  

Hvorfor nedlægger DFDS den legendarisk Esbjerg-Harwich rute?

 

Afsnit IV: Rammebetingelser og nye udfordringer 2020 - 

1. Corona-krisen

Skibsfarten blev som andre internationale brancher hårdt ramt af Coronakrisen.

Var DFDS nødt til at nedlukke passagerruter?

Hvilke økonomiske konsekvenser fik Corona-krisen for rederiet DFDS?

Hvilke konsekvenser fik pandemien for DFDS’ besætninger?

 

2. Den Sociale Arbejdsmarkedsfond

I dag satser DFDS på gode arbejdsforhold og trivsel ombord. Arbejdsforholdene har ændret sig markant siden Tietgens dage. Da rederiet J. Lauritzen overtog aktiemajoritet i DFDS i 1964, stræbte skibsreder Knud Lauritzen efter, at ansatte i DFDS skulle have samme gode arbejdsvilkår som de ansatte i J. Lauritzen.

I 2012 blev Den Sociale Arbejdsmarkedsfond oprettet.

Læs om Den Sociale Arbejdsmarkedsfond her.

https://www.densocialearbejdsmarkedsfond.dk

https://www.soefart.dk/article/view/642439/dfds_investerer_i_trivsel_pa_oslobadene?ref=newsletter

Hvem står bag fonden?

Hvad var baggrunden for, at fonden blev oprettet?

Hvordan finansieres fonden?

 

3. Ligestilling ombord

Søfartserhvervet har traditionelt været mandsdomineret. I dag er alle besætningsmedlemmer på Oslofærgerne ansat på en traktat, der sikrer ligeløn for ens arbejde.

Hvordan står det til med ligestillingen ombord ?

Er der ligestilling på broen og i maskinrummet ?

 

4. Klima- og miljø

DFDS er ligesom andre transportvirksomheder underlagt en række klima- og miljøkrav. Selskabet investerer i ny teknologi for kunne opfylde betingelserne i nationale og internationale lovregler.

DFDS har installeret en nyt anlæg inde i skorstenen på fragtskibet ”Magnolia Seaways”.

Kan anlægget formindske udslippet af miljøskadelige røggasser?

I Nordhavn og Oslo havn er der etableret landstrømsanlæg. Hvor meget mindsker anlæggene skibenes CO-2 udledning, mens de ligger i havn?

 

5. Malteserkorset

DFDS har siden starten i 1866 brugt malteserkorset som varemærke. Det var oprindeligt C.F. Tietgen, der valgte korsriddernes symbol som brand for DFDS.

Læs: ”Forretningsmanden, der satte kors på sprit og gær”,

https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/forretningsmanden-der-satte-kors-paa-sprit-og-gaer

I dag sejler Oslofærgerne med rederiets navn som logo på skorstenene. Diskuter, om et kristent korsriddersymbol stadig er et godt brand for en international virksomhed.