Hvad ved Rigspolitiet om dine flyrejser?
DET RIGTIGE SVAR
Korrekt svar: Alle de ovenstående. Rigspolitiet får oplysninger om dato for reservation, rejsedatoer, adresser, e-mail og telefonnummer, rejseplan, oplysninger om betalingsformer, rejsebureau, oplysninger om indtjekning og »no-show«, antal og navne på medrejsende, samt bagageoplysninger.
Der foretages løbende analyser for at identificere mistænkelige rejsemønstre. Det sker ved, at politiets nyeste IT-system, POL-INTEL, i realtid vil analysere de flyrejsendes data og slå alarm, hvis noget ser mistænkeligt ud. Det er derfor en algoritme, der holder øje med disse data. Det er vigtigt at understrege, at oplysningerne kun må bruges i sager om alvorlig kriminalitet, og at brugen er underlagt særlig kontrol både internt i politiet og eksternt af Datatilsynet og det særlige tilsyn med efterretningstjenesterne.